Søg og du skal finde:
PAPIRKVALITETER
papir typer

Om papir og papiroverflade, papirstivhed og papirvægt.

Bestrøget eller ubestrøget papir?

Hvad er forskellen på ubestøget og bestrøget papir - eller uncoated og coated papir, som det hedder på engelsk?

Bestrøgethed henviser kun til papirets overflade - intet andet end det. Det har intet med papirets farve, papirets tykkelse eller stivhed at gøre. 

ubestrøget papir

UBESTRØGET / UNCOATED PAPIR

En ubestrøget overflade er en ubehandlet overflade, der har samme overflade som brevpapir eller den skrivbare bagsiden på et postkort.

 

BESTRØGET / COATED PAPIR

Et bestrøget papir er poleret med kridt. I fagsprog kalder man denne polering at bestryge papiret. Jo flere gange papiret bestryges, jo blankere bliver det.

 
coated papir

Papirets stivhed

Papirets stivhed hedder i fagsprog bulk. Som tommelfingerregl har ubestrøget papir den højeste stivhed/bulk, og jo blankere/bestrøget et papir er, jo mindre bulk/stivhed har papiret.

 

Papirvægt

Hvor kraftigt et papir er, måles i dets vægt. 

Papirgramvægten udregnes efter gram pr. kvadratmeter papir. Det vil sige, at vejer en kvadratmeter papir 300 gram, så vil papiret hedde 300g.

Papiret, vi trykker på, begynder helt nede ved 57 gram. Det benytter vi fx til regningssæt på Idem papir. 90 gram ubestrøget benytter vi til blokke og brevpapir, mens visitkortpostkort og omslagsmapper trykkes på 300g papir.

 

Papirtype

Valget af papir til din tryksag har stor betydning for det færdige resultat - og signalværdien i papirtypen er også stor. Hos Degn Grafisk har vi mange års erfaring med tryk på alverdens papir, og vi står altid til rådighed, hvis du har brug for rådgivning.

Herunder får du en kort beskrivelse af de mest gængse papirtyper.

Silk papir
silk papir

Hvid bestrøget papir. Overfladen på papiret er jævnet ud, og papiret virker derfor blødt og glat. Denne type papir benyttes blandt andet til brochurer, løsblade, flyers og hæfter, hvor billedkvaliteten skal i top, farverne skal være helt skarpe, og kontrasten skal være god.

Fås i flere forskellige gramvægte.

G-Print
G-Print

Medium-bestrøget papir. Overfladen er en mellemting imellem Silk og Multi Offset. G-print er et meget alsidigt, stærkt, mat papir, der er velegnet til flader med meget tekst, og hvor billeder står flot. Det anvendes til brochurer, hæfter, kataloger, løsblade og meget mere. 

Fås i flere forskellige gramvægte.

Multi Offset
Multi Offset

Hvid ubestrøget kvalitet kaldes også offset papir. Det er den type papir, der typisk benyttes til brevpapir, kuverterblokkebrochurer, løsbladebøger osv. Papiret er meget populært og brugt i tiden, hvis man vil have et mere rustikt look. Billeder bliver flotte på papiret, men en smule mere flade end på bestrøget papir. Multi Offset er også at fortrække, hvis der skal skrives på din tryksag, da skriveblækket hurtig bliver absoberet af papirets overfalde.

Fås i flere forskellige gramvægte.

Scandia 2000
Scandia 2000

Hvid ubestrøget kvalitet. Farven kan enten være hvid eller ivory. Papiret har en mere rolig overflade end den, Multi Offset har. Billeder bliver skarpe på papiret. Ligesom Multi Offset, absorberer papirets overflade hurtigt skriveblæk og er derfor et godt valg, hvis der skal skrives på din tryksag.

Fås i flere forskellige gramvægte.

Conqueror texture laid white
Conqueror texture laid white

Papir med struktur i. Farven kan enten være hvid eller creme. Papiret kan med fordel bruges til visitkort, hangtags, flyers eller brevpapir. Papiret har karakteristisk klassisk strukturoverflade, som giver en tryksag en professionel karakter.

Fås i flere forskellige gramvægte.

Kvist
Kvist

Genbrugspapir. Farven er gråbrun, rå og genbrugsagtig, og papiret er ubestrøget. Kvistpapiret har fået navnet, fordi der bruges kvistmasse i papirfremstillingen. Sammensætningen er ca. 70% genbrugspapir + ca. 30% kviste/kvistmasse. Kvist er populært til fx visitkort, hangtags og andre tryksager, som godt må være meget rå. Udtrykket er "grønt", råt og økologisk. Fordi der er tale om genbrugspapir, kan farven ændre sig en smule fra produktion til produktion.

Fås i flere forskellige gramvægte.

Gmund Verge
Gmund Verge

Også papir med struktur i. Farven kan enten være hvid eller creme. Papiret har lavere struktur end Conqueror.

Ensocoat 2s
Ensocoat 2s

Kraftigt papir, som vi har valgt at bruge som standard til vores visitkort. For at levere en høj kvalitet, har vi valgt at føre den i 300 gram til visitkortene. 

 

Postkortkarton - Atelier /Chromocard
Postkortkarton - Atelier /Chromocard

Du kender denne kvalitet med den blanke forside og matte overflade på bagsiden fra blandt andet postkort, indbydelser og lignende. Postkortkarton bruger vi hos Degn Grafisk, fordi billedet står flot på forsiden, og bagsiden er ideel at skrive på.

IDEM papir
IDEM papir

Gennemslagspapir. Papiret bruger man fx til regningsblokke, hvor kunden får originalen, og sælger får kopien. Man skriver typisk i hånden på idemsæt, og det er presset fra kuglepennen, der giver gennemslaget til arkene under. Idem papiret er ofte meget tyndt papir - helt ned til 57 gram. Idempapiret har mange forskellige navne: Regningssæt, selvkopierende sæt og kopiark.

Fås i hvid, gul og rosa.

Storformat
Storformat

Vi har også en storformatsprinter i huset med et bredt sortiment til plakater, bannere og roll-upsystemer.

Fra 90g Standard Paper til 240g Satin Photo Semi Gloss Quality samt 340g Art Canvas Water Resistant Den ÆGTE CANVAS og 230g Polyweave Heavy.

Skriv til Maria Guldhammer

Skriv til Maria Guldhammer