Søg og du skal finde:
FARVER
tryk farver

Om alle regnbuens farver til tryksager og skærm.

Farver på tryksager, hjemmesider og skilte

 

Farver er ikke bare farver. Farver kan dannes på flere forskellige måder, og derfor benytter vi os af 3 forskellige farvesystemer: CMYK, Pantone og RGB. CMYK og Pantone bruges, hvis produktet skal i en tryksag, mens RGB bruges, når det skal vises på en skærm.

 

Trykfarver

CMYK er det primære farvesystem, når vi taler tryksager. CMYK dækker over 4 farver (C) blå + (M) rød +(Y) gul + (K) sort. Når de 4 farver kombineres, kan man gengive farvebilleder og mange farvetoner. Hvis du støder på betegnelsen "4+4" betyder det, at alle 4 farver bruges til tryk på begge sider af papiret.

CMYK farver har et mere begrænset farverum end fx RGB og Pantonefarver.

Pantonefarver er specialfarver, som bruges til tryk. Når man trykker med Pantonefarver behøver man ikke 4 farver, men kan nøjes med fx 1. Det har den fordel, at farverne bliver mere massive/klare. Og man er sikker på at få den nøjagtige samme farve hver gang man trykker.

I pantoneskalaen er der også metallic, neon og andre "pang" farver, som ikke kan gengives i CMYK.

Pantonefarverne opdeles i 2 typer: C og U. Forskellen på Pantone C og Pantone U er, at pantone C er lavet til tryk på Coated papir, og pantone U er lavet til Uncoated papir. Det er lidt af en videnskab, og man har forsøgt at lave pantonefarven med samme nummer så ens på både coated (bestrøget) og uncoated (ubestrøget) papir. Det bliver aldrig 100% ens, men du kan komme tæt på, når du har en pantonevifte i Pantone U og Pantone C.

 

Skærmfarver

RGB er de farver, du kan se på din computer- og tvskærm. RGB dækker over de 3 farver (R)rød + (G) grøn + (B) blå. Vi arbejder med RGB-farver, når vi designer hjemmesider og efterfølgende programmerer disse websites. 

Skilte med tryk eller folie

CMYK og pantonefarver bruges til at trykke på folie, ofte med en meget holdbar farve, der ætser sig ned i folien. Ofte kommer der en UV-laminering på folien, der sikre at farven holder længere uden at falme i solen.

Indfarvet folie bruges på skilte. Enten som udskåret tekst, logoer og andre illustrationer med en ren streg. Indfarvet folie benyttes til skilte, fordi det holder farven rigtig godt i mange år.

Skriv til Maria Guldhammer

Skriv til Maria Guldhammer