CASES VI ER STOLTE AF!
Tag med på besøg hos nogle af vores kunder og se,
hvad der er kommet ud af vores samarbejde.
Bilsyn Vodskov
Bilsyn Vodskov er en bilsynshal ud over det sædvanlige. Og vi er så heldige, at Thorkil har valgt os som samarbejdspartnere. Han er fuld af gode og skæve ideer, og sammen har vi udviklet en kreativ markedsføring, der virker.
Thorkils formel for flere kunder
Det første år Thorkil var kunde hos os, fordoblede han antallet af kunder i sin synshal. En imponerende bedrift - ikke mindst set i lyset af, at det er bilsyn, vi taler om.
For bilsyn hører jo ikke til den type varer, vi lige køber en ekstra af, hvis den er på tilbud. Og det er for øvrigt aldrig på tilbud. Et bilsyn koster det, et bilsyn nu engang koster. Så hvad gør man?
Thorkils svar er en gennemtænkt markedsføringsplan, der inddrager både web, sociale medier, avisannoncer og tryksager. Og sjove ideer, ikke mindst.
”Jeg kunne tydelig mærke effekten, da jeg samlede min markedsføring ét sted. Det gav en højere grad af genkendelighed og sammenhæng i annoncer osv., som gav pote med det samme,” siger Thorkil.
Årshjulet
Sammen med Thorkil har vi lagt en plan – et årshjul - for alle aktiviteterne i løbet af året, så markedsføringen hænger sammen på tværs af medier. Hver uge har fokus på et bestemt emne, fx lange åbningstider, et godt tilbud eller fejring af Mors dag i synshallen. Når der annonceres i lokalaviserne for ugens aktivitet, så understøttes det fx af videoer og opslag på Facebook.
”Årshjulet giver en ro i hverdagen. Jeg behøver ikke gå og spekulere på, hvad jeg skal gøre eller huske. Degn Grafisk sørger for at lave og indrykke annoncer, drive facebooksiden og producere de tryksager, skilte osv. der skal til.”
Sjov på Facebook
Facebook spiller en central rolle i markedsføringsstrategien. Facebooksiden er med til at tegne et mere personligt billede af Bilsyn Vodskov, bl.a. med anekdoter fra hverdagen og videoer med Thorkils tips og tricks.
Den vigtigste ingrediens på Bilsyn Vodskovs Facebookside er imidlertid en masse sjov, spas og glimt i øjet. Som fx da Thorkil inviterede på Valentines dag i synshallen i selskab med kollegaen Kristian. ”Jeg har et rigtig godt samarbejde med Helle fra Degn Grafisk. Vi er gode til at udvikle gode ideer og sjove påhit sammen, så vi hele tiden kan gøre noget nyt og anderledes”.
Når man følger Bilsyn Vodskov på Facebook, får man helt lyst til at få sin bil synet en ekstra gang - hvor mærkeligt det end kan lyde. Prøv selv: Facebook/bilsynvodskov.
- Busreklame