Søg og du skal finde:

 

CASES VI ER STOLTE AF!

Tag med på besøg hos nogle af vores kunder og se,
hvad der er kommet ud af vores samarbejde.

 

Kloster-Hede

Vil du gerne leve sundt og bæredygtigt - og samtidig spise din bøf uden skyld og skam? Så deler du Kloster-Hedes tanker om et godt og ansvarligt liv. 

Kloster-Hede har udviklet bøffer og andre lækre fødevarer, der består af 50% kød og 50% grøntsager ud fra visionen om at gøre vores måltider både sunde, velsmagende og bæredygtige. 

Vi har været med fra starten - i første omgang for at skabe en visuel identitet, der favner både visionen og produkterne. 

Og skal vi tro Kloster-Hede, har vi løst opgaven. "Vi er meget tilfredse - både med resultatet og processen! Medarbejderne hos Degn Grafisk fangede hurtigt vores ideer og de budskaber, vi gerne vil ud med. Derfor nåede vi hurtigt i mål med vores visuelle identitet med usædvanligt få korrekturgange." Marie Thiersen, Kloster-Hede.
 

Logo og visuel identitet

En visuel identitet skal kunne aflæses på få sekunder og give en klar idé om, hvilken virksomhed man står overfor. Det gælder ikke mindst logoet.

For Kloster-Hedes vedkommende lød opgaven på at kommunikere fødevarer med 50% kød og 50% grøntsager, sundhed og bæredygtighed. 

Det har betydet et grønt farvevalg (ikke overraskende) med grafiske elementer, der forener dyr og planter. Linjerne er rene og enkle uden snirkler og krummelurer, der ikke gør gavn. For sådan er Kloster-Hedes produkter: De består udelukkende af naturlige ingredienser - ingen E-numre, melklister eller andet unødvendigt fyld. 
 

Tryk og web

På baggrund af designlinjen har vi udviklet både website og tryksager. Tryksagerne bliver naturligvis trykt på genbrugspapir.