• Papir til plakater og roll-up systemer Leder du efter medie- og papir- information om det stof og papir vi benytter til plakater og roll-up systemer, kig her .…
Du er her: tryk - Papirkvaliteter

Papir til tryksager - hvad kan jeg vælge imellem? 

Valget af papir til din tryksag kan have usigelig betydning for det færdige resultat - og signalværdien i papirtypen er også rigtig stor. Hos Degn Grafisk har vi mange års erfaring med tryk på alverdens papir, og vi står altid til rådighed, hvis du har brug for rådgivning. Herunder er kort beskrevet nogle af de mere gængse papirtyper.

 

HUSPAPIR / HUSKVALITETEN

Silk papir er hvid bestrøget papir, overfladen på papiret er jævnet ud og papiret virker derfor blødt og glat. Denne type papir benyttes blandt andet til brochurer, løsblade / flyers og hæfter hvor billedkvaliteten skal i top, farverne skal være helt skarpe og kontrasten skal være god. Silk er standardpapiret hos Degn Grafisk.

 

ANDRE LAGERKVALITETER SOM KAN VÆLGES

G-print er medium-bestrøget det gør at overfladen er en mellemting imellem Silk og Multi Offset. G-print er et meget alsidigt stærkt mat papir, der er velegnet til flader med meget tekst og hvor billeder står flot på. Det anvendes til blandt andet brochurer, hæfter, kataloger, løsblade og meget mere. På denne kvalitet bliver det digitale tryk meget lig det offsettrykte på silk.

 

Multi Offset er en hvid ubestrøget kvalitet og kaldes også offset papir. Det er den type papir der typisk benyttes til brevpapir, konvolutter, blokke, blanketter, brochurer, løsblade, bøger osv. Papiret er meget populært og brugt i tiden, hvis man vil have et mere rustikt look. Billeder bliver flotte på papiret, men en smule mere flade end på bestrøget papir. Multi Offset er også at fortrække, hvis der skal skrives på din tryksag, da skriveblækket hurtig bliver absoberet af papirets overfalde.

 

Cyclus Offset er genbrugspapir. Farven er brækket hvid. Det har en ubestrøget overflade, og der er små nister i papiret. Cyclus Offset benyttes typisk til brevpapir, konvolutter, blokke, blanketter, brochurer, løsblade osv. Papiret sender et stærkt signal til kunder og omverdenen om man tager ansvar for miljøet. Cyclus Offset er ligesom Multi Offset at fortrække, hvis der skal skrives på din tryksag, da skriveblækket let absoberes af papirets overflade.

 

Kvist er også genbrugspapir. Farven er gråbrun og mere rå og genbrugsagtig end Cyclus Offset. Kvist er også ubestrøget. Kvistpapiret har fået navnet fordi der bruges kvistmasse i papirfremstillingen, sammensætningen er ca. 70% genbrugspapir + ca. 30% kviste / kvistmasse. Kvist er populært til fx visitkort, hangtags og andre tryksager som godt må være meget råt. Udtrykket er "grønt", rå og økologisk. Fordi der er tale om genbrugspapir kan farven fra produktion til produktion ændre sig en smule.

 

Conqueror Texture Laid er papir med struktur i. Farven kan enten være kridhvid, hvid eller creme. Papiret kan med fordel bruges til visitkort, hangtags, flyers eller brevpapir. Papiret har karakteristisk klassisk struktur-overflade som giver en tryksag en professionel karakter.

 

Chromocard du kender denne kvalitet med den blanke forside og matte overflade på bagsiden fra blandt andet postkort, indbydelser og lignende. Chromocart bruger vi hos DegnGrafisk fordi billedet står flot på forsiden, og bagsiden er ideel at skrive på.

 

IDEM papir er gennemslagspapir. Papiret bruger man fx til regninger, fordi det går igennem fra originalen ned på kopien / kopierne. Man skriver typisk i hånden på på idemsæt, fordi det er presset fra kuglepennen der gør at det man skriver kopieres ned på arkene nedenfor. 
Idemsæt bruges ofte i den sammenhæng hvor kunden får originalen, og sælger får kopien. Idem papiret er ofte meget tyndt papir - helt ned til 57 gram. Idempapiret har mange forskellige navne - nogen kalder dem regningssæt, selvkopierende sæt og kopiark.

 

Invercote Creato er den kvaftige papir, vi har valgt at bruge som standard til vores visitkort. For at leverer den velkendte høje kvalitet, har vi valgt at føre den i 350 gram til visitkortene. 

 

PAPIR TIL PLAKATER, ROLL-UP's

Vi har jo også en storformatsprinter i huset. Til denne plakat og banner printer har vi også et stort flot sortiment. Læs mere om dette via linket her til storformats-materialetyper.

 

Andet papir end beskrevet ovenfor?

Vi hjemtager også andre kvaliteter på bestilling. Imod et tillæg på trykprisen afhængig af det valgtepapir, kan vi indkøbe det papir du ønsker dig. 

 

Papirprøver

Vi fremsender gerne papirprøver. Vælg én papirkvalitet og én gramvægt ud og bestil hos louise@degngrafisk.dk

Kirkeblad trykt på semi blankt Silk.

 

Visitkort trykt på Kvist papir.

 

Visitkort Conqueror Texture Laid.

 

Postkort trykt på Chromocard.

 

Priser på Roll-up & plakater.

 

Papirindkøberen er Peter.