• Har du spørgsmål... ....eller er du er i vildrede omkring markedsføring af din virksomhed, så er der en hjælpende hånd lige her.
  • Mangler du et stærkt logo? Vi har gennem årerne haft fornøjelsen af at hjælpe mange iværksættere i gang med et stærkt logo og en solid grafisk linj…
  • Rold Storkro Jeg syntes det har været en leg at samarbejde med Degn Grafisk, ikke mindst den grafiske afdeling, som gjorde...
Du er her: design - Markedsføring

Markedsføring på 7 måder

Markedsføring har ofte et af de mindste budgetter i en virksomhed, samtidig med at der forlanges en masse resultater. Som nystartet iværksætter, er det ikke altid nemt at overskue, hvor markedsføringen vil have størst effekt.

Så hvor får du mest muligt ud af dine markedsføringspenge, når du vil have flere eller bedre kunder.

Det gennemgår vi lige her.

 

Markedsføring er mere end "bare" en udgift.

Først og fremmest bør markedsføring ikke ses som en udgift på lige fod med fornøjelser eller "nice to have". Store virksomheder er ofte blevet store, fordi de har været gode til at bruge deres markedsføring, for når markedsføringen er god, tiltrækker det nye kunder og flere ordrer.

Nye tiltag i din markedsføring indebærer altid en vis usikkerhed i forhold til virkemidler, derfor er det en god ide at tage det i bidder, hvor effekten bedre kan måles. I virkeligheden behøver markedsføringen ikke at indebære store investeringer, simple metoder kan ofte være ret effektive.

 

Hvilken type markedsføring er så den rigtige?

Inden du beslutter dig for at lave en brochure, flyer eller plakatkampagne, så er det værd at overvej præcis hvad formålet med din markedsføring skal være. Oftest er det at få nye kunder, sælge mere af en bestemt vare eller at gøre opmærksom på nye tiltag, så du skal som udgangspunkt starte med din målgruppe. Er det nye kunder, eksisterende kunder eller et helt andet marked?

 

Nye kunder skal tiltrækkes med små portioner af din virksomhed, for meget information på en gang kan være overvældende og give et negativt udfald, og du har ofte en konkurrent at skulle sammenlignes med.

 

Nuværende kunder kender allerede dit brand eller service, så de skal have en bekræftelse på at du stadig er det rette valg.

 

Et nyt marked, kan være miks af de 2 første eller en styrkelse af dit brand på områder, hvor det hidtil ikke har været anvendt. Er det noget helt nyt som aldrig er set før, så gælder det om at uddanne både forbruger og medier.

 

Markedsføringskanaler

Har du din målgruppe på plads, så skal der tages stilling til om det er online markedsføring, tryksager, direct mail eller en kombination der vil virke bedst for dig. Som hovedregel siger man at online handel skal markedsføres online. Lokal handel skal markedsføres lokalt og så videre..

Her har du en kort oversigt af de vigtigste metoder og de mest almindelige kanaler.

 

Tryksager: Designlinje, brochure, plakater, flyers.

Mulighederne er uendelige og oplaget meget individuel, det første skridt bør dog være en designlinje som alt andet kan bygges på.

 

Annoncer: Fagblade, dagblade, tv, radio, offentlige transportmidler.

Her kan der vælges meget specifikke målgrupper og rækkevidde afhængig af formålet og budget. 

 

Online markedsføring: Hjemmeside, søgemaskineoptimering, nyhedsbreve,  bannere.

Hvis vi har sagt uendelig før, så siger vi det igen. Mulighederne for online markedsføring begrænser sig kun til budget. Her kan kanal og målgruppe være ekstremt detaljeret, og effekten af den online markedsføring meget nem at måle. Det er dog værd at notere sig, at en hjemmeside sjældent er markedsføring alene.

Skal din hjemmeside kunne findes derude i den store internet skov, så skal du tage søgemaskineoptimering seriøst.

Nyhedsbreve kræver oftest en forhenværende kundegruppe, men her har du chancen for at tale direkte til din kunder, som allerede har tilkendegivet, at de er interesserede i at høre nyheder fra dig.

 

Sociale medier: Facebook, Google+, Instagram, Pinterest, Twitter, LinedIn.

Egentlig også en del af den online markedsføring, men alligevel en helt anden verden. Med sociale medier er du i direkte kontakt med dine nuværende, og kommende kunder. Sociale medier kræver for det meste et aktivt, og ganske omfattende kontinuerligt arbejde, for at være effektiv. Men når det er effektivt, er det også RIGTIG effektivt.

 

Tilstedeværelse: Messer, receptioner, events.

Messer og andet tilstedeværelse i markedsføring, er oftest afhængig af andre markedsføringsteknikker. Her er "hands on" en vigtig del, og produkt/firmapræsentationer en stor del. Her møder du dine kunder direkte og har mulighed for at svare på spørgsmål med det samme.

 

Direct marketing: Telemarketing, fysisk kundeopsøgelse, direct mail.

Denne marketingsmetode kræver enten en nuværende kunde database, eller en mulig. Kombineret med de andre metoder og uddannet personale, kan direct marketing være yderst effektiv selv om det til tider kan virke uoverskueligt.

 

Merchandise: Vareprøver, sponsorater, identitets materialer.

Denne type markedsføring kender de fleste - gratis ting! - her kan du gøre opmærksom på din virksomhed som en helhed, blive synlig i gadebilledet og afprøve nye eller eksisterende varer på rigtige kunder.

 

 

Alle disse metoder er en hel historie i sig selv, med masser af undertoner, grene og muligheder. Så hvis dine varer ikke sælger sig selv, kan du ringe og tage en snak med os, så hjælper vi dig på vej med din markedsføring.

 

 

 

 

 

 

 

Annoncer

Tryksager

Online markedsføring

Merchandise

Produktpræsentationer